Som mor til to drenge vil jeg gerne have, at de følger mine regler.

Det er vel indbegrebet af regler - at de skal følges!?

Kender du de tre elementer i kunsten at sige “Nej”?

Nej? Nå, men så læs endelig videre.

I dag er det Guinea Pig Appreciation Day.

Og her kommer én af grundene til, at de små dyr skal hyldes.

Din drøm - din succes!

Aj-nej, så simpelt er det altså ikke! Der er nemlig en væsentlig detalje i det regnskab, som ikke alle er bevidste om.

Findes der mon noget bedre i hele verden, end når ens drøm går i opfyldelse?

Ja, det gør der faktisk!

Det er crazy at tænke på - men vi lever midt i ét af verdenshistoriens største paradigmeskift.

Til dels befinder vi os stadig i den gamle verden. Men det nye er i gang, og vi kan aldrig vende tilbage.

Når monsteret, hvor du bor, bliver for stort og for uhyggeligt. Uforeneligt med et normalt liv og en fredelig hverdag.

Du forlader dit hjem, dit land og de mennesker som du elsker.

Jeg ved ikke, om du ved dét, som jeg nu skal til at fortælle dig.

Måske gør du. Helt inderst inde. Så ved du det godt.

Og det er et ret stort problem for monsteret, der ihærdigt forsøger at gøre opmærksom på sig selv. For der er INGEN, der ænser det og dermed INGEN, der bliver bange for det.

Til sidst giver monsteret op. Trækker sig tilbage. Og mister troen på sig selv.

Jeg kender en kvinde - jeg har kendt hende, siden hun var en ung pige - hun er altid glad. Selvfølgelig ikke altid glad-glad - men hun har en grundstemning i sig, som er ukuelig.

Evigglad kan vi kalde hende.

De helt store planer kan være så store, at du ikke kan se mønsteret.

Hændelser der fremstår uafhængige af hinanden - kan pludselig vise sig at være tæt forbundne.

Din største smerte kan blive din største styrke.

Det kan være hvad som helst.

Der er bare nogle ting, som du ikke kan plukke, indfange, fastholde eller eje. Ligemeget hvor gerne du end vil.

For eksempel valmuer. Brisen på diget en sommerdag. Kærlighed. Og stjerner.

Trænger du til nye briller? Det er ret normalt, jo ældre man bliver.

Blikket, der ser, stivner.

Kender du det, når du og dine kollegaer skal i gang med et nyt projekt - men I kommer skidt fra start, fordi alle vil sidde for bordenden og styre?

… og I padler rundt i den samme side og kommer ingen vegne?

Verdensaltet - nej, det er ikke "saltet i verden" - det er "alt i verden".

Verdens-altet!

Er det en forvandling til et nyt livsstadie eller er det døden?

Åh, at være bange for at træde forkert. Bange for at fejle. Det er så menneskeligt.

Rasmus må ikke træde på stregerne mellem fliserne! Og han må ikke træde ved siden af de hvide felter i fodgængerfeltet.

Men en dag kommer han alligevel til det. Og falder!

Hvad kræver det at kunne stå fast i en verden i forandring?

Hvad skal der til?

Ikke lade sig trække først til den ene side, så til den anden side.

For hele hulan helgoland! Kender du det, når du skal noget, som du bare ikke gider? Eller der sker noget, som du ikke er enig i?

Hvad er så dit reaktionsmønster?