Rumleskaft
Hvorfor er der så mange i dag, der får en diagnose?
Det er fordi, det er den eneste måde, hvorpå du kan få godkendt støtte i dit liv.
Nej, spøg til side! Der er selvfølgelig også mange andre grunde.
Én af dem er, at vi er blevet bedre til at sætte ord på, hvem vi er.
“Diagnose” kommer af græsk og betyder “gennemgående erkendelse” eller “skelnen”. Vi har ganske enkelt opbygget en evne til at skelne os fra hinanden og fået en større interesse i at kende os selv.
Hvis ikke vi gør det med diagnoser, så gør vi det med enneagrammer, bogstavs- og farvekoder, stjernetegn, mm.
For hvis vi kender vores diagnose/type, så ved vi, hvorfor vi er, som vi er. Så kan vi og omverdenen tilegne os vaner og værktøjer til at gøre hverdagen lettere - ofte til gavn for både os selv og omverdenen.
Vores diagnose/type er med andre ord blevet vores Rumleskaft.
Uden at prinsessen kender hans navn, hjælper Rumleskaft hende til guld og grønne skove, men han gør også livet umådeligt surt for hende.
Lige indtil hun gætter hans navn. Så revner gulvet og han forsvinder i jordens dyb for altid. Det sure forsvinder og prinsessen beholder sit liv med guld og alt det grønne.
Jeg siger selvfølgelig ikke, at blot vi kender vores diagnose/type, så forsvinder vores problemer og kun vores superpowers bliver tilbage.
Men …
Rumleskaft
Tekst: Brødrene Grim
Illustrationer: Kathrin Treuber
Forlaget Thorup 2004