Afsted til Tivoli

Har du øjnene på processen eller rettet mod målet?

Tivoli er kommet til byen, og fru Elefant, fru Hvalros og hr. Bjørn beslutter sig for at gå direkte derhen.

Men på vejen kommer de forbi en butik, en café, en biograf, en svømmehal og en koncertsal.

Ingen af tingene er en større succes. Alligevel er humøret hele tiden højt - især hos fru Elefant og fru Hvalros.

Hr. Bjørn prøver at være overbærende, men faktisk bliver han jævnt mere utålmodig og irriteret - og til sidst bliver han vred.

For da de endelig kommer frem til Tivoli, er der lukket.

Men så siger fru Elefant: “Pyt med det hr. Bjørn, vi sover her bare og går ind i morgen.”

Så det gør de og næste dag, er de de første, der går ind. De har en vidunderlig dag i Tivoli med candyfloss og gynger og hr. Bjørn tager fire ekstra ture i karrusellen.

Det er ikke altid let at følges med andre. Den direkte vej bliver ikke altid så direkte, som man havde forestillet sig.

Men det er oplevelsesrigt - og den mindre direkte vej fører også til målet.

Måske bare først dagen efter.

Life is a Journey. Enjoy the Ride.

#børnebogmedetbudskab

Afsted til Tivoli

Tekst og illustration af Christopher Wormell

Udgivet i Storbritannien 2001

Udgivet i Danmark, Forlaget Klematis 2001

Forrige
Forrige

Da Gud fik en hobby

Næste
Næste

Den Lille Havfrue